
Danmarks import af soja, som især bruges i dyrefoder, sætter et samlet globalt fodaftryk på 1,3 mio. hektarer (ha) pr. år, hvilket svarer til knap to gange Sjællands areal. Ud af disse 1,3 mio. ha, ligger 1.1 mio. ha i Argentina.
Danmarks globale fodaftryk = Danmarks forbrug af naturressourcer. Altså hvor meget af klodens overflade der går til at producere den mad vi spiser.
I løbet af de sidste 25 år er arealet med soja i Sydamerika steget til i dag godt 53 mio. ha, og hvert år forsvinder et areal på ca. 2,4 mio. ha skov og skovsavanner til fordel for nye sojamarker. Skovkonverteringen ser ud til at fortsætte, og WWF skønner, at yderligere ca. 22 mio. ha skov og skovsavanner i Sydamerika vil blive konverteret til sojamarker frem mod år 2020. Således er atlanterhavsregnskoven i det sydlige Brasilien, Paraguay og det nordlige Argentina svundet ind til omkring blot 7 % af den oprindelige udbredelse (WWF 2006).
Fordi man erstatter importen af soja med et nationalt produceret produkt, udvundet på en national dyrket råvare, frigiver man landbrugsarealer i globalt.
Ved at erstatte sojaprotein i dyrefoder med protein udvundet via en bioraffineringsproces af foderhvede, reducerer man de landbrugsarealer, der opdyrkes med henblik på at imødekomme EU’s efterspørgsel på soja. Dermed lettes presset på skov og steppearealer i troperne, som fungerer som klodens naturlige kulstoflagre.
Bioethanol produceret på foderhvede medvirker derfor til at reducere CO2 udledningen på to måder; ved at mindske brugen af fossilt brændstof og gennem en ændret arealanvendelse.
Den ændrede arealanvendelse betyder at for hver 0,69 hektar landbrugsjord dyrket i Danmark, frigiver man 0,71 hektar globalt, hvilket skyldes introduktionen af det proteinrige kraftfoder, som er et naturligt biprodukt i en bioraffineringsproces, men som hidtil ikke har været udnyttet optimalt.
Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.