Hveiti

refining life

Danskerne bruger flere ressourcer end amerikanerne

Danmark er et af de lande i verden, der tærer mest på jordens ressourcer. Ifølge en ny rapport fra Verdensnaturfonden ligger Danmark på en 4. plads på listen over nationers forbrug af naturens ressourcer pr. indbygger - de såkaldte økologiske fodaftryk.

Øverst på listen ligger Qatar, efterfulgt af Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Og så kommer altså Danmark efterfulgt af USA, viser WWF's Living Planet Report 2012, der udkommer hvert andet år.

Rapporten slår samtidig fast, at højindkomstlande, har økologiske fodaftryk, der er fem gange større end i lavindkomstnationer.

Især det høje udslip af drivhusgas og det store forbrug af kød er årsag til, at Danmark er et af de lande, der tærer allermest på klodens ressourcer.

En ekstra planet til rådighed

Vi lever, som havde vi en ekstra planet til rådighed,” skriver WWF's internationale generaldirektør, Jim Leape i indledningen af rapporten.

Samtidig er fodaftrykkene blevet dobbelt så store siden 1966, lyder det fra Verdensnaturfonden.

Vi bruger 50 procent flere ressourcer, end hvad jorden kan producere bæredygtigt, og medmindre vi ændrer kurs, vil det tal vokse hastigt - i 2030 vil end ikke to planeter være nok,” advarer Jim Leape.

En måned før Rio-topmøde

WWF skriver, at hvis alle verdens borgere levede på samme måde som en amerikaner, ville der være brug for fem jordkloder.

Biodiversiteten er også truet, advarer rapporten. Der er sket et fald på 30 % i biodiversitet i forhold til 1970. Og i de hårdest ramte tropeegne i lavindkomstlande noterer WWF et fald på hele 60 %.

Rapporten kommer måneden før verdenstopmødet Rio+20. Her kan en reduktion af højindkomstlandes økologiske fodaftryk passende komme på dagsordenen, mener WWF.

Rio+20 kan og må være øjeblikket, hvor regeringer sætter en ny kurs mod bæredygtighed”, fastslår Leape.

Vejen frem

Ifølge Jim Leape er det først og fremmest nødvendigt at vi får mere ud af den energi vi bruger. Hvis vi bliver mere energieffektive i vores bygninger, biler og fabrikker, kan vi halvere vores energiforbrug, udtaler han. 

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.