Hveiti

refining life

EU’s miljøudvalg presser på for overgang til kulstoffattig økonomi

EU er nødt til at forbedre sin emissionshandelsordning (Emission Trading System - ETS) og andre politikker for at hjælpe overgangen til en økonomi som er mindre afhængig af kulstof, siger en ikke-lovgivende rapport vedtaget af Miljøudvalget 31/01 2012.

Det skriver Europa Parlamentet i en pressemeddelelse udgivet 31/01/2012.

Udvalget støtter generelt Europa-Kommissionens køreplan, der indeholder "milepæle", herunder CO2-reduktionsmål på mindst 40 % i 2030 og mindst 80 % inden 2050.

"Europa har brug for en enorm stigning i investeringer for at sætte gang i økonomien og skabe arbejdspladser, men investorerne skal have en langsigtet politiske retning for at kunne forme deres beslutninger", udtalte Chris Davies (ALDE, Storbritannien),

efter at hans rapport blev vedtaget med 32 stemmer for, 24 imod og 5 hverken for eller imod. Parlamentets afstemning i plenarforsamlingen er planlagt til at finde sted 12-15 marts.

Emissionshandel

Bekymret over den lave kulstofpris og behovet for at sikre investeringer i grønne teknologier, opfordrer MEP'erne til at afsætte et "betydeligt" antal ETS-kvoter, samt til at der foretages ændringer i den årlige rate hvormed de tages ud af handlen.

"Kommissionen ved, at ETS ordningen ikke giver en tilstrækkelig prismekanisme til at guide beslutninger om investeringer. Ordningen må ophøre med at forsinke og i stedet fremsætte forslag til at løse problemerne", udtalte Chris Davies.

Biobrændstoffer, transport og landbrug

Udvalget opfordrer Kommissionen til at udvikle bæredygtighedskriterier for biomasse. MEP'erne ønsker også at Kommissionen indfører faktorer for indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC), for at tage hensyn til udledningen af drivhusgasser som følge af produktion af biobrændstoffer.

Om transport, siger MEP'erne at Kommissionen, i mangel på en international aftalte, skal fortsætte med at foreslå lovgivning for at bremse udledningen fra søfarten. MEP'erne anbefaler også en fastsættelse af fælles landbrugspolitiske mål (CAP) for bæredygtig anvendelse af energi i landbrugssektoren.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.