Hveiti

refining life

Hedegaard og Gore: Grønt erhverv må presse klimafolk

EU's klimakommissær og USA's tidligere vicepræsident lægger nu pres på erhvervslivet om at yde indflydelse på deres politikere og regeringer, skriver Jørgen Steen Nielsen i Information den 29. september.

Det siger meget om de internationale forhandlinger om en global klimaaftale, at EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, og USA’s tidligere vicepræsident, Al Gore, nu går omkring erhvervslivet for at lægge pres på forhandlerne. I en fælles appel forud for en ny uges klimaforhandlinger i Panama, som optakt til COP17i Sydafrika, opfordrer de to klimapolitiske ledere verdens virksomheder til at øve indflydelse på deres politikere og regeringer.

»Vor appel til det voksende flertal af globale virksomheder er: Lad ikke dem, der klamrer sig til fortiden, få held til at blokere den følsomme klimapolitik og de fælles internationale bestræbelser på at håndtere denne afgørende udfordring for det 21. århundrede. Hæv stemmen for at støtte fremskridt i de internationale forhandlinger og forlang af jeres forretningspartnere og politiske repræsentanter, at de bliver en del af løsningen frem for en del af problemet.«

Forhandlere fra verdens lande mødes denne uge  i Panama City i forsøget på at tage et fælles skridt fremad mod en global klimaindsats. Efter COP15 i København i 2009 er der ikke nogen forventning om at nå en forpligtende global klima-aftale, når landene til december samles til det næste møde med beslutningskraft, COP 17, i Durban i Sydafrika. Afgørende fremskridt blokeres af, at USA’s regering ikke er i stand til at forpligte sig på grund af en handlingslammet Kongres, hvor republikanske klimaskeptikere siger nej til alle forslag.

Connie Hedegaard udtalte for nyligt til Politiken at hun er chorkeret over at USA har en debat som er så langt fra videnskabelige fakta, og Al Gore udtalte i Washington Post, at »vi er et af de eneste lande i verden, hvor et af de store politiske partier har overgivet sig til en anti-videnskabelig fornægter-dagsorden.«

Han følges op i New York Times af Nobelpris-økonomen Paul Krugman, der med adresse til republikanerne skriver: »Meget tyder på, at verdens mægtigste nation om få år kan blive styret af et parti, der er aggressivt antividenskabeligt, ja, faktisk anti- viden. I en tid med enorme udfordringer— miljømæssige, økonomiske osv. — er det et frygtindgydende perspektiv«.

Ingen efterfølger til Kyoto Protokollen

Problemet for de internationale klimaforhandlere er, at den hidtil gældende Kyoto-aftale, der sætter forpligtende CO2-reduktionsmål for de rige lande (på nær USA der som det eneste land i verden ikke har underskrevet Kyoto Protokollen) udløber næste år. Uden en ny global klima-aftale er der intet andet end enkeltlandes frivillige, nationale mål til at sikre fremskridt.

U-landene har insisteret på, at i-landene forlænger Kyoto-aftalen med nye forpligtende mål for 2020. Uden en sådan forpligtelse vil store u-lande som Kina og Indien med stærk vækst i CO2-udledningerne ikke selv forpligte sig internationalt. USA’s chefforhandler, Todd Stern, gjorde det imidlertid mandag klart, at en sådan Kyoto-forlængelse på COP17 er udsigtsløs.

»Af de store deltagere i Kyoto-protokollen er det min vurdering, at EU er den eneste, der endnu overvejer at skrive under i en eller anden form på en forpligtelsesperiode nr. to. Japan vil helt klart ikke, Rusland vil ikke, Canada vil ikke, og det virker usandsynligt, at Australien vil gøre det,« sagde Stern, der end ikke behøvede at nævne, at USA ikke kunne drømme om at forpligte sig på en Kyoto 2-aftale.

Situationens alvor bliver yderligere understreget af at de globale CO2-udledninger sidste år slog alle rekorder, og at 2010 sammen med 2005 blev det varmeste år i temperaturmålingernes historie. Ifølge FN’s klimasekretariat er den globale CO2-koncentration netop nu 390 ppm (parts per million, CO2-molekyler pr. mio. luftmolekyler), 35 % over det førindustrielle niveau, mens gennemsnitstemperaturen er steget med 0,83 grader i samme periode. Forskere tilknyttet FN’s klimapanel, IPCC, sagde forleden, at væksten i udledninger skal være stoppet inden fem år, hvis der skal være nogen mulighed for at bremse temperaturstigningerne før de to graders opvarmning, hvor issmeltning og havstigning for alvor tager fart. Ifølge FN skrumper den arktiske havis p.t. med 11,5 pct. pr. tiår, mens verdenshavene stiger med 3,27 mm om året.

Klimasatsning en god forretning

De ydmyge fremskridt er baggrunden for Connie Hedegaards og Al Gores appel til det globale erhvervsliv om at træde i karakter. De to klima-politikere kalder hastigheden i klima-forhandlingerne »frustrerende langsom« og mener, at de store virksomheder kan være nøglen til at sætte politikerne i bevægelse.

»Verden over erkender store og små virksomheder i stigende grad vigtigheden af at tage hånd om klimaudfordringen og indser, at der er god forretning i at skabe løsninger. En aktuel rapport fortæller, at 68 pct. af verdens største selskaber har sat klima og energieffektivisering i centrum af deres forretningsmodeller, samt at selskaber med strategisk fokus på klimaændringer siden 2005 har sikret deres investorer et udbytte, der er dobbelt så stort som gennemsnittet for verdens 500 største virksomheder,« skriver Hede gaard og Gore.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.