Hveiti

refining life

Hvor blev klimaet af?

Klimaet er blevet væk i valgkampen, men hos vælgerne er emnet stadig hot, skriver avisen 24 timer den 13. september 2011.

”Ingen taler om det, ingen gider at høre om det, og ingen gør noget ved det. Det lader til at være sandheden om klimaet, er under valgkampen nærmest er blevet tiet ihjel.”

Dette passer dog ikke helt. Selvom der kan synes langt imellem de grønne budskaber, når politikerne i disse dage åbner munden, så er mange vælgere stadig bekymrede over klimaforandringerne og den globale opvarmning.

»Derfor er det også ubegribeligt, at der ikke er flere politikere eller partier, der tager fat i den her dagsorden,« siger Martin Lidegaard, som er formand for tænketanken Concito.

»Det er, som om at klima er landet i en slags politisk bermudatrekant, hvor politikerne siger, at journalisterne ikke gider at skrive om det, og journalisterne kritiserer politikerne for ikke at mene noget,« konstaterer Lidegaard. 

Rune Stubager, som er valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet, mener, at svaret på dette skyldes COP15-topmødet i København i 2009. Her blev klimaet kørt rigtig hårdt op, og i sidste ende skete der ingenting. Derfor vurderer han at selvom vælgerne stadig vægter klimaet højt, så vægter de økonomien højere, hvilket gør det vanskeligt for politikerne at sætte klima på dagsordenen.

Per Meilstrup, som er klimadirektør hos Mandag Morgen, mener, at tendensen er et klart bevis på, at mange partier mangler mod til ‘at lægge arm med et mere værdiladet emne som klima’. Flere undersøgelser viser, at danskerne vægter klima og miljøspørgsmål meget højt. I juni i år viste Concito’s klimabarometer eksempelvis, at klimaforandringer er det emne, der bekymrer danskerne tredje mest, kun overgået af finanskrisen og arbejdsløshed.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.