Ny FN rapport som optakt til Rio+20

Klimakommissær Connie Hedegaard var mandag den 6. februar i København for at præsentere den optaktsrapport til FN’s store miljø- og udviklingskonference i juni, Rio+20, som hun har været med til at skrive som medlem af det såkaldte ’højniveau-panel’ om global bæredygtighed, nedsat af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon.

Panelet, som også tæller to præsidenter og ministre fra en lang række nationer, fastslår fra start, at »dagens globale udviklingsmodel ikke er bæredygtig«.

»Planeten er under et pres uden fortilfælde, uligheden mellem verdens rige og fattige vokser, og mere end én milliard mennesker lever stadig i fattigdom,« konstateres det i rapporten, der angiver »den politiske viljes fejlen« samt den manglende integration af bæredygtighedsbegrebet i økonomisk politik som hovedårsager til krisen for det globale samfund.

Connie Hedegaard blev under mandagens præsentation kaldt for optimist, fordi hun ikke uden videre køber udsagnet om, at det politiske system har spillet fallit og er ude af stand til at håndtere miljø- og udviklingskrisen.

»Jeg bilder mig ikke ind, at det bliver nemt,« udtaler hun, »men jeg mener bare, at hvis vi som politikere siger, ’det nytter jo ikke noget alt sammen’, hvad så? Går vi så hjem alle sammen og overlader det til markedet og bankerne? Vi har jo ikke så mange andre alternativer end at prøve at gå en lille smule fremad, selv om det er bøvlet og besværligt.« 

Og bøvlet og besværligt er det vitterligt at bane vej for en grøn økonomi i dagens gældskrisehærgede Europa, medgiver Hedegaard og peger på to forbundne barrierer.

»Den ene er, at de politiske lederes opmærksomhed af mange gode grunde er så stærkt bundet op på at håndtere udfordringen her og nu. Jeg opfatter det ikke som ond vilje. Det er et spørgsmål om, hvor mange ting man kan have i hovedet, når man sidder med disse meget store ting.«

Den anden og hermed forbundne barriere er den udprægede tendens til lynhurtigt at falde tilbage på ’gamle løsninger’ frem for at omstille økonomien mere grundlæggende i forsøget på at komme ud af krisen.

Connie Hedegaard udtaler at der i modsætning til nu er brug for at man får brugt krisen til at tage lidt større skridt fremad. De kortvarige resultater batter ikke i den store sammen hæng.

Det kunne i stedet sådan noget som energieffektivisering af økonomien gøre, påpeger kommissæren med henvisning til bl.a. det direktivforslag fra Kommissionen om energieffektivisering, som p.t. ligger lettere underdrejet på grund af regeringernes krisefokusering

EU’s regninger

»Alle taler om den græske gæld og de gældsrelaterede udfordringer og om, at vi skal trimme velfærdsstaten osv. Måske var det også klogt at se på, hvordan vi nedbringer regningerne til EU: En tredjedel af alt, hvad vi importerer, er råstoffer og energi. Sidste år importerede Europa olie for 2.400 mia. danske kroner. Det er næsten størrelsen af den græske gæld. Og det var en regning, der var 40 % større end året før, fordi vi for første gang havde en gennemsnitlig oliepris højere end 100 dollar. Saudi-Arabien har erklæret, at man vil sørge for, at den bliver deroppe — af hensyn til deres nationale økonomi vil saudierne fastholde en trecifret oliepris.«

»Det betyder ærlig talt noget, om 2.400 mia. kroner hvert år skal postes ud af Europa, eller om man i stedet investerer bare en brøkdel af det her og nu og dermed skaber job, får mere energieffektive huse og giver et signal til europæiske virksomheder om at lave innovation på dette område.«

Beregninger fra Kommissionen fortæller, at energirenovering af bygninger kan give årlige besparelser på op til 1.000 euro pr. husstand og sikre to mio. faste job i EU. Altså en betydelig hjælp til den kriseramte økonomi. Seneste udvikling i forhandlingerne om effektiviseringsdirektivet er imidlertid ifølge nyhedsbureauet Euractiv, at en række lande yder modstand mod bl.a. direktivets centrale forslag om at energirenovere tre % af de offentlige bygninger om året.

»Hvis vi venter fem-ti år med at oppe os på dette felt, så er der andre, der når at få den konkurrencefordel, der ligger i at blive mere energieffektive,« påpeger Connie Hedegaard.

»Jeg er bekymret over holdningen om, at ’det er sikkert alt sammen rigtig nok, men vi skal bare lige have løst denne krise først — så kan vi snakke om det bagefter.’ For mens EU forsøger at løse kriser, er der andre, der tager store skridt. Alle dem, der er så optaget af EU’s konkurrenceevne, og hvad vi skal leve af i fremtiden, bør også være optaget af, hvordan vi bruger krisen til at tage nye skridt på dette område. Lige nu går de reformer, der laves i medlemsstaterne, i for høj grad i den forkerte retning.«

Læs hele artiklen på information.dk.