Hveiti

refining life

Parcelhus-danskere smider 42 kilo mad ud om året

En typisk dansker, der bor i parcelhus, smider omkring 42 kilo god mad ud hvert eneste år - og det er grøntsagerne og frugten, der først ryger ud med skraldet, viser en ny rapport fra Miljøministeriet.

I dag relancerer Miljøstyrelsen kampagnen Brug mere - Spild mindre, der skal få os alle sammen til at tænke mere over madspild. For miljøet har godt af, at vi smider mindre ud.

Hver dansker er årsag til et ressourceforbrug på 70 tons om året. Kampagnen "Brug mere – spild mindre" skal få os til at begrænse vores affaldsmængder. Gennem enkle handlinger i dagligdagen kan vi gavne miljøet og spare ressourcer.

10 kilo CO2 til én ost

Mad, der ryger i skraldespanden, som kunne have været spist, er direkte spild af ressourcer. Et godt billede på det er, at for at producere et kilo ost, så udleder man 10 kilo CO2 og man bruger næsten 3500 liter vand for at producere et kilo ris,” siger Anne-Mette Lysemose Bendsen, der er civilingeniør i Miljøstyrelsen og som har været med til at lave undersøgelsen, til DR Nyheder.

Danskerne tror selv, at det de smider mest ud af, det er middagsrester, men vores undersøgelse viser, at det vi især kommer i skraldespanden, det er frugt, det er grøntsager og det er brød,” udtaler Anne-Mette. 

800 har fået rodet deres skrald igennem

Miljøministeriet har fundet frem til, hvor meget mad vi smider ud ved at rode skraldet fra 800 parcelhuse fordelt over fire kommuner igennem.

Og det er første gang, man er gået sådan til værks, siger Anne-Mette Lysemose Bendsen.

”Det er første gang vi så minutiøst kigger på madaffaldet og opgør præcis hvor stor en del af det, som kunne have været spist,” siger hun til DR Nyheder.

 

Kilde: dr.dk, 25. maj 2012.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.