Kraftfoder er et dyrefoder med høj næringsværdi og højt proteinindhold. Hveiti’s kraftfoder vil kunne erstatte 8-9 % af den soja Danmark årligt importerer fra Sydamerika.
Den hvede vi spiser i Danmark importeres fra Sydeuropa, hvor de anderledes dyrkningsforhold betyder et lavere stivelsesindhold, og dermed bedre bagekvalitet, hvorimod dansk produceret hvede har et stivelsesindhold som gør det uegnet til fødevarer.
På grund af den store danske husdyrproduktion importerer Danmark årligt store mængder sojaprotein fra Sydamerika til brug i dyrefoder. I 2010 importerede Danmark 1,65 mio. tons soja fra især Brasilien og Argentina, hvilket betyder at Danmark er med til at ligge pres på Sydamerikas regnskove, som bliver fældet for at gøre plads til sojamarker.
Hveiti har en CO2-reduktionsevne på 70 %, og minimumskravet ligger i dag på 35 %. Med virkning fra 1. januar 2017 skal alle anlæg i følge VE-direktivet have en reduktionsevn på minimum 50 %, og fra januar 2018 stiger kravet til 60 % for alle nyopførte anlæg.
Dette skyldes dels et højt energiforbrug fra tørringsprocessen, og at energien i processen ikke er basseret på vedvarende energi, men også en ringe udnyttelse af råvaren.
Foderhveden som bliver brugt i Hveiti’s produktion bliver i dag ikke brugt til fødevarer, men bioraffinering åbner nye muligheder. Ved at forarbejde foderhvede kan man bruge fibrene til f.eks. morgenmadsprodukter og brødblandinger.
Bioethanol bliver produceret af stivelse og sukkerprodukter som bl.a. korn, majs og sukkerrør, og kan iblandes almindelig benzin. I dag er der i al dansk benzin en iblanding på 5 % bioethanol.
Biodiesel produceres af planteolier eller affaldsfedt, og kan iblandes almindelig dieselolie. I dag er der i al dansk diesel iblandet 7 % biodiesel.
Hveiti bruger årligt 530.000 tons foderhvede til produktionen af protein, fiber og bioethanol.
I Danmark bliver der årligt produceret ca. 5 millioner tons foderhvede, hvoraf ca. 1,5-2 millioner bliver eksporteret.
Fordelen ved bioraffineringen er at man kan separere råvarens bestanddele, så de enkelte dele udnyttes bedre end i uforarbejdet form. I praksis betyder det, at der vil blive produceret både mad, foder og brændstof af den samme kerne, hvilket gør at landbrugsarealerne udnyttes på en mere effektiv måde.