Hveiti

refining life

Afstemning i Europa-Parlamentet: CO2-kvotesystemet overlever

Tilhængerne af det omstridte forslag om tilbagetrækning af CO2-kvoter vandt en politisk sejr i går, da der var afstemning i Europa-Parlamentet om det modificerede forslag, skriver Katrine Øgaard Jensen på energy-supply.dk, 3. juli.

Det var skæbnedag for det europæiske CO2-kvotehandelssystem, da Europa-Parlamentets medlemmer i går gik til afstemning om et modificeret backloading forslag om at udskyde salget af 900 mio. CO2-kvoter.

Med stemmerne 344 mod 311 blev forslaget for at styrke kvotesystemet vedtaget. 

”Det er en god dag for alle de mange virksomheder, foreninger, fagforbund og miljøorganisationer over hele Europa, som har arbejdet for at oplyse om konsekvenser af forslaget. Det er vigtigt med et ja, så vi kan fortsætte og intensivere arbejdet med en grøn og fælles europæisk energi- og klimapolitik. Vedtagelsen af forslaget, er en tydelig politisk opbakning til et styrket europæisk kvotehandelssystem, der sammen med andre tiltag rettet mod vedvarende energi og energieffektivitet kan stimulere investeringer i de renere teknologier, som er afgørende for en modernisering af det europæiske energisystem,” siger Ulrich Bang, der er EU-chef i Dansk Energi til energy-supply.dk.

Arbejder på konkrete lovforslag

Nu skal EU Kommissionen arbejde videre på et konkret lovforslag, som skal gøre op med kvotesystemets problemer. Målet er bl.a. at sikre en højere kvotepris, så det bliver dyrere for virksomhederne at forurene, samt at sikre mere langsigtede og stabile priser, som kan tiltrække investorer. 

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.