Biobrændstoffer konkurrerer indtil videre ikke med fødevareproduktion

Det er korrekt at landmænd dyrkede flere biobrændstof-afgrøder, men dette blev der kompenseret for ved at dyrke flere afgrøder, hovedsageligt i tropiske områder og ved at genbruge braklagt land. Landmænd tog ikke nye jorder i brug, men brugte de eksisterende mere effektivt.

Dyrkning af flere afgrøder

I denne måned vedtog Miljøudvalget i Europa-Parlamentet deres forslag til ændring af VE-direktivet, med et forslag om et 5,5 % produktionsloft på biobrændstof, pga. disses effekt på fødevaresikkerheden. Drøftelserne om ændringer i arealanvendelsen (ILUC) som følge af produktion af biobrændstof har haft en stor indflydelse på den politiske beslutningsproces i de seneste par år. Ifølge nogle undersøgelser, ville biobrændstoffer sætte verdens fødevareproduktion i fare. 

Nøgleordet var konkurrence: landmænd kunne ikke tjene to markeder. Biobrændstof ville i sidste ende føre til ILUC (indirekte ændringer i arealanvendelsen). Men ifølge rapportens resultater, konkurrerede biobrændstoffer ikke med fødevareproduktionen - i det mindste ikke endnu.

Forfatterne af rapporten beskriver at deres vigtigste fund er, at landmændene øgede dyrkningen af afgrøder - en praksis der tillader mere end en høst fra et felt i et givet år. Og de genbrugte jord som før var braklagt. Ved at gøre dette, producerede de nye energiafgrøder til biobrændstoffer uden at bringe fødevareproduktionen i fare. Selvfølgelig krævede produktionen af biobrændstof en vækst i brugen af land. Urbanisering (herunder veje, industriområder, og turist og nye naturområder) krævede dog dobbelt så meget land. Og her er det overraskende: at den mere effektive udnyttelse af jorden kompenserede for begge effekter.