Den lange EU-strid om en midlertidig reparation af systemet for handel med CO2-kvoter ser ud til at være løst, idet 26 af de 28 EU-lande har stemt for en løsning, der er identisk med den, der i juli blev godkendt i Europaparlamentet.
Kun Cypern og Polen stemte imod.
Striden om fremtiden for EU’s handel med forureningskvoter gav i foråret den danske klimakommissær, Connie Hedegaard, nogle gevaldige politiske knubs, da parlamentet i første omgang stemte nej til hendes plan.
Den løsning, der nu er enighed om, går ud på midlertidigt at trække op mod 900 millioner CO2-kvoter ud af markedet, mens man arbejder på en mere langsigtet løsning for kvotehandelssystemet.
EU’s system for handel med CO2-kvoter skal gøre det dyrt at forurene og mere fordelagtigt at bruge alternative energiformer i stedet for kul.
Under den økonomiske krise er kvoteprisen på grund af dalende aktivitet imidlertid blevet så lav, at systemet ikke længere har fungeret som incitament for at skifte til vedvarende energi.
Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.
Hveiti | info@hveiti.dk |
Kystvej 26 | CVR/se: 30899059 |
DK-8500 Grenaa |
Copyright © 2011 | Hveiti | Design Rabotnik