Hveiti

refining life

Enhjørninger og biobrændstoffer

At EPA kræver af alle benzinselskaber at de blander anden-generations biobrændstof i benzin giver ligeså meget mening som at kræve at bilproducenter sælger enhjørninger, skriver Robert Rapier på csmonitor.com, 30.01.13.

Læs blogindlægget som på humoristisk vis forklarer det amerikanske dilemma, hvor den Amerikanske Miljøstyrelse (EPA) kræver at der blandes et ikke-eksisterende brændstof i alt benzin solgt i landet.

Enhjørning-analogien

Der er en grund til at jeg ikke rider på en enhjørning til arbejde.

Det er ikke fordi der er for langt til arbejde. Det er heller ikke fordi at det regner næsten hver dag her på Hawaii, og jeg risikerer at blive våd. Det er ikke fordi at den magtfulde bil-lobby har overbevidst mig om, at det er en bedre løsning for mig at tage bilen til arbejde. Nej, det er en smule mere grundlæggende end det.

Jeg rider ikke på en enhjørning til arbejde fordi enhjørninger ikke eksisterer. 

Men forestil dig det følgende senarie. En række virksomheder hævder, at de er ved at udvikle enhjørninger, og om tre år vil de være kommercielt tilgængelig. EPA tænker: 

"Hey, det er en rigtig god idé. Det ville være en mere miljøvenlig metode til transport. Lad os tvinge bilproducenter til at begynde at sælge disse enhjørninger om tre år. Vi vil basere vores fremskrivninger af, hvor mange enhjørninger disse enhjørning-virksomheder siger, at de vil producere. Derefter vil vi øge det antal bilproducenter skal sælge i hvert af de efterfølgende år, og derefter tvinge bilproducenterne til at betale, hvis de ikke opfylder disse krav."

Bilproducenterne vil naturligvis nedlægge protest og påpege at enhjørning-industrien er hypotetisk og at der ikke er beviser for at enhjørning-producenterne rent faktisk kan levere det de siger.

Som svar siger enhjørning-producenterne; ”selvfølgelige siger bilproducenterne det. De er bange for, at vi kommer til at feje dem af markedet.” Regeringen er enig og begynder at give skattekroner til enhjørning-virksomhederne for at gøre det hypotetiske til virkelighed. Enhjørning-virksomhederne begynder at ansætte folk og udsende pressemeddelelser, som fortæller, hvor fantastiske de bliver.

Forestil dig nu at enhjørning-virksomhedernes produktion af enhjørninger slår fejl, og i stedet for at droppe kravet til bilproducenterne om salg af enhjørninger, reducerer EPA blot antallet af enhjørninger, som bilproducenterne skal sælge.

Enhjørning-virksomhederne som lovede at de kunne producere enhjørninger får en fribillet for deres usande påstande, mens bilproducenterne straffes for ikke at sælge de ikke-eksisterende enhjørninger. 

Krav om anden-generations bioethanol

Forbrugerne er i det mindste videnskabeligt kyndige nok til at erkende det absurde i dette scenario. Selv hvis de hader bilindustrien, forstår de, at eftersom enhjørninger ikke eksisterer, ville det være uretfærdigt at straffe bilindustrien for ikke at sælge dem. Men erstat bilindustrien i dette scenario med olieindustrien, og enhjørninger med anden generation bioethanol - og så har du en præcis beskrivelse af, hvad EPA gjorde.

Læs resten af artiklen på csmonitor.com.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.