Hveiti

refining life

Ny WWF rapport: import af sojaprotein skader regnskoven

Den globale sojaproduktion er mere end fordoblet i løbet af de sidste to årtier. Sojamarker fortrænger i stor stil regnskovens sjældne dyr og oprindelige folk - og den ender i det danske svinekød i supermarkedets kølemontrer.

Dette og meget andet kan man læse om i WWF's nye rapport om sojaens udbredelse og konsekvenser for skovområder, dyrearter og mennesker i særligt Sydamerika.

Dermed er rapporten et rigtig godt sted at starte, hvis man vil blive klogere på, hvilke konsekvenser ens svinekotelet har haft på den anden side af jordkloden, skriver Verdensnaturfonden på deres hjemmeside den 19. januar. 

I følge generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg, er rydningen af tropiske skovområder som følge af soja noget, danske aktører skal tage ansvar for:

Ansvarlighed stopper ikke ved landegrænsen. Den nye rapport fra WWF slår fast, at problemet med soja, der rydder skov i Sydamerika, er så stort, at danske politikerne og svineproducenter ikke længere kan sidde det overhørigt med god smag i munden. Den dokumenterer i bund og grund, at der i dag ikke meget dansk over en dansk gris. 

Rapporten fremhæver, hvordan og hvorfor arealet, som er afsat til dyrkning af soja, er steget 10 gange i løbet af de sidste 50 år - og forventes at blive fordoblet igen i 2050. Omkring 46 millioner hektar, et område væsentligt større end Tyskland, er afsat til dyrkning soja i Latinamerika. Der er ofte tale om uerstattelige naturområder.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.