Hveiti

refining life

Fortid som landmand

Svend Brandstrups tid som landmand har ført ham verden rundt, og han har bl.a. arbejdet med landbrugsudvikling i USA, England, Vietnam og Israel.

Som tidligere landmand, ved Svend Brandstrup, adm. direktør i DBH Technology A/S, alt om de udfordringer som landbruget står over for.

Svend er født og opvokset på en gård i Trustrup på Djursland. Han kommer fra en familie, hvor ønsket om at gøre tingene bedre, lige så længe han kan huske, har gennemsyret familiens tilgang til tilværelsen. Han er uddannet landmand, men kan på ingen måde betegnes som den traditionelle landmand i ordets forstand.

Hans tid som landmand har ført ham verden rundt, og han har bl.a. arbejdet med landbrugsudvikling i USA, England og Israel. Han er medstifter af Agricultural Development Denmark Asia (ADDA), som i dag finansieres af DANIDA, og går ud på at give afrikanske bønder hjælp til selvhjælp.

Svend startede i 2003 Brandstrup Consult, hvor han rådgav om energi og miljø, og blandt andet lavede biomasseberegninger for fødevarestyrelsen. Allerede to år senere fik han idéen til at starte et bioraffinaderi på havnen i Grenaa.

Denne idé førte ham bl.a. på rundrejse i USA, hvor han besøgte diverse bioethanolproduktioner og opbyggede en viden om produktionen af biobrændstof fra biomasse. Han fik derefter Grenaa kommune med på idéen og lavede et feasibility studie om mulighederne for udnyttelse af samspil og symbioseeffekter ved produktion af bioethanol fra biomasse. Med feasibility studiet i hånden startede jagten på investorer, og snart lød startskuddet til Danmarks første bioraffinaderi.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.