Hveiti

refining life

Case: Kassava til bioethanol

I Mozambique i Afrika har Novozymes etableret sit første lille lokale bioethanolanlæg, som skal fremstille bioethanol lavet på kassava.

Novozymes, som også samarbejder med Hveiti om udviklingen af enzymer til brug i Hveiti’s kraftfoder fra det kommende bioraffinaderi, har begivet sig ud i et spændende Afrikansk projekt. 

Målet med projektet er at skabe et alternativ til Afrikas husmødres store forbrug af trækul, når de laver mad. Trækul er både sundhedsfarligt og har store miljømæssige konsekvenser. Ifølge WHO tager røgen fra trækul livet af næsten to millioner mennesker hvert år, hvoraf størstedelen er fattige fra Afrika. De dør af forskellige lungesygdomme, som de har fået pga. den røg som de dagligt inhalerer fra ildstedet, og som svarer til at ryge to pakker cigaretter dagligt. 

Der ud over betyder fremstillingen af trækul store indhug i regnskoven, som i forvejen er under pres. Regnskoven fungerer som klodens naturlige kulstoflagre, hvorfor fældningen af regnskov betyder at CO2, som før var bundet i regnskoven, bliver frigivet ud i atmosfæren, og dermed medvirker til at øge de globale klimaændringer. 

I Mozambique, hvor projektet ligger, bliver der dyrket lang mere kassava end der bliver brugt, hvorfor det giver god mening at udnytte noget af overskudsproduktionen til biobrændstof. Det er et godt eksempel på en bæredygtig udnyttelse af en lokalt dyrket råvare til en lokal produktion af bioethanol, som vil blive brugt lokalt. Samtidig vil dette lette presset på regnskoven, og dermed være med til at afhjælpe klimaændringerne. 

Kassava-blomst

Foto: tonrulkens

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.