Hveiti

refining life

Amerikanske bioethanol producenter står over for 5-årig EU anti-dumping told

EU har indført en femårig told på amerikansk bioethanol for at dæmme op for konkurrence for EU-producenter, skriver Jonathan Stearns på Bloomberg.com, 18.02.13.

Toldsatsen på € 62,30 pr. ton straffer amerikanske eksportører af bioethanol for at sælge det i EU under kostpris - en praksis kendt som dumping. Afgiften følger eksisterende EU anti-dumpingtold på biodiesel importeret fra USA.

Europæiske bioethanol producenter, herunder CropEnergies Bioethanol GmbH fra Tyskland, Tereos BENP fra Frankrig og Ensus fra UK har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimport fra USA, fastslog EU i en afgørelse i Bruxelles mandag. Afgiften, som kun gælder for amerikansk bioethanol, der anvendes til brændsel, vil træde i kraft efter offentliggørelse i EU’s Official Journal den 25. februar.

Stærk stigning i amerikansk eksport til EU

Tolden er resultatet af en dumping-undersøgelse som startede i november 2011, efter en klage fra de europæiske producenter. I de 12 måneder fra september 2011, steg de amerikanske producenters samlede andel af EU-markedet for bioethanol til 15,7 % fra 1,9 % i 2008, ifølge EU.

"Det har helt klart lagt pres på EU’s industri," siger EU. Den største anden eksportør af bioethanol til EU er Brasilien, hvis andel af det europæiske marked i samme periode faldt til 4,5 % fra 30,3 %.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.