Hveiti

refining life

Biobrændstof: Hvem yder tilskud hvem?

Argumenter mod brugen af areal til biobrændstof er baseret på skiftende forhold og negligerer det massive bidrag som biobrændstof, så som bioethanol, yder til Europas økonomi, argumenterer Eric Sievers og Rob Vierhout på EurActive.com, 29. april 2013.

Et nyt emne topper nu debatten i EU: tilskud. Først antydede rapporter at EU’s biobrændstofpolitik er dyr og at tilskud betalt til biobrændstofproducenter er frodige. En dybere udforskning af økonomien (og tilskud) i EU’s biobrændstoffer afslører at biobrændstof er blandt den bedste økonomiske udvikling og samtidig den billigste måde at reducere CO2 udledningen på. Med andre ord, så hilser biobrændstofindustrien en seriøs økonomisk debat velkommen. Desværre er en seriøs debat usandsynlig, hvis vi ser tilbage på tidligere eksempler. 

Tidligere på året var det vigtigste spørgsmål jordtyveri, et potent og mave-vridende argument, hvis eneste fejl er at der intet, absolut intet, biobrændstof baseret på jordtyveri er eksporteret til Europa. Selvom fakta om jordtyveri beviser at EU's biobrændstofpolitik blev uretfærdigt udskældt af NGO’er i dette spørgsmål, så har befolkningen aldrig modtaget denne opdatering.

Forud for dette var det store spørgsmål fødevarer vs. brændstof, drevet af ubønhørlige prisstigninger på fødevarer, som faldt sammen med biobrændstofmandater. Det første problem med dette argument er, at videnskaben i stigende grad forkaster dette, og den bedste tilgængelige videnskab (accepteret af Europa Kommissionen) konkluderer at EU mandater er ansvarlige for omkring 1-2 % prisstigninger på korn, hvede og sukker over et helt årti.

Det næste store problem er, at korn og hvede faktisk ikke er dyrt. Mens NGO’erne var hurtige til at påpege stigninger i kornpriserne sidste sommer, har ingen gjort sig nogen anstrengelser for at påpege, at priserne faktisk stille og roligt er faldet, og nu er lavere end de var før tørken.

Et andet faktum som heller ikke ofte bliver publiceret er at, ifølge Oxfam’s egen metodologi, så ville det koste € 0,09 om dagen at brødeføde et menneske et helt år med Ungarsk produceret biobrændstofs-afgrøder i dagens priser. 

Europæiske biobrændstoffer giver jobs til de fattigste samfund i Europa, opmuntrer til investeringer i landbruget, og giver en grund til at dyrke landbrugsland, hvorved det (uden tilskud) hjælper med at stoppe to årtiers landbrugsnedgang. Europas ethanolproducenter benytter kun hjemme-dyrkede afgrøder, som ikke resulterer i netto nedgang i eksporten af fødevarerafgrøder fra Europa til resten af verden. Derfor er mængden af ILUC (indirekte arealanvendelse) fra udvidelsen af den bæredygtige ethanolindustri i Europa lige præcis nul. Landmænd svarer på ethanolmandaterne ved at dyrke flere afgrøder på de samme arealer, og ethanolproduktioner producerer ligeså meget høj-værdi protein til dyrefoder, som de producerer biobrændstof, og mindsker dermed importen af soja, som har en høj ILUC faktor, fra Sydamerika, hvorved netto arealanvendelsen mindskes. 

Eric Sievers er administrerende direktør i Ethanol Europe Renewables. Rob Vierhout  er generalsekretær i ePURE, the European Renewable Ethanol Association.

Læs hele artiklen på EurActive.com.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.