Hveiti

refining life

Grøn tænketank: Alle taler om vækst - men hvilken vækst?

Intet parti har fortalt vælgerne, hvilken vækst de ønsker, skriver Martin Lidegaard i Politiken den 4. september 2011.

Vækst er blevet det nye buzzword i dansk politik. Alle partier ønsker mere vækst. Alle virksomheder, vismænd og fagforeninger. Alle kommentatorer og medier, skriver Politiken.

Vækst er løsningen på den finansielle krise, på den voksende arbejdsløshed, på gældsproblemet, på frafaldet blandt de studerende, antallet af hjemløse og den manglende integration. For ikke at tale om klima-, og miljøproblemerne, der også skal løses med grøn vækst. 

Det eneste problem er at ingen har fortalt os, hvilken vækst de ønsker, og hvordan de vil skabe den. Spørgsmålet er ellers af elementær interesse. Hele tre kriser truer den økonomi og velfærd, som generationer af danskere har vænnet sig til som en selvfølge. 

Det er finanskrisen, der truer både beskæftigelsen og de enkelte landes økonomiske stabilitet, herunder den stigende arbejdsløshed og det generelle uddannelsesniveau. 

Det er ressourcekrisen, der er koblet til de markante prisstigninger på alle råstoffer fra energi til fødevarer, og som år efter år udhuler reallønnen i Danmark og har katastrofale følger i den fattige del af verden. 

Og det er klimakrisen, der vil forandre menneskets livsvilkår markant i dette århundrede og på sigt underminere dem, hvis ikke der handles nu. Alle tre kriser hænger sammen og kan kun løses sammen.

Alle tre kriser er globale kriser og burde løses globalt, men som verden ser ud i dag, ligger den reelle politiske beslutningskraft stadig hos nationalstaterne. Derfor kommer vi ikke uden om at diskutere, hvad selv et lille land som Danmark kan gøre.

Det er med andre ord alt andet end ligegyldigt, hvilken vækst vi vælger at satse på. Det nytter ikke noget at løse den ene krise uden at have øje for de andre. Hver eneste økonomiske beslutning, hver eneste regulering, hver eneste investering skal derfor målrettes de tre kriser. 

Vi har ikke brug for en vækst, der fortsætter den hovedløse rovdrift på naturens ressourcer, fører til stigende råvarepriser eller fortsætter de sidste års tendens til stadig større social udstødning og eksplosion i fedmeepidemien i vores del af verden og stadig flere sultende mennesker i andre dele af verden, blandt andet som følge af ressourcekrisen. 

At arbejde aktivt for denne form for vækst er i praksis at arbejde for vækst i fattigdom, skybrud, vandmangel og endnu mere skrævvridning af arbejdsmarkederne. Kriserne er forbundne, både nu og på sigt. 

Men i øjeblikket hedder det fra et bredt konsortium af erhvervsfolk, økonomer og politikere: Don’t pick the winner, og med det menes, at det kan være direkte skadeligt, hvis politikerne begynder at fremme én bestemt teknologi frem for en anden, fordi det er markedet selv, der bedst kan finde frem til den mest effektive teknologi.

En vinderpolitik anno 2011 er derfor en politik, der tænker alle tidens store udfordringer – finanskrisen, ressourcekrisen og klimakrisen – sammen i stedet for at hoppe hovedløst fra tema til tema og løse det ene problem ved at forstørre det andet.

 

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.