Hveiti

refining life

GM, Ford og Chrysler anbefaler brug af E15

General Motors (GM) og Ford Motor Company udstedte 2. oktober en anbefaling om brug af E15 i deres nye biler, skriver Biofuelsjournal.com, 2. oktober 2012.

GM tilføjede anbefaling af E15 til deres biler produceret fra 2012 og frem, mens Ford anbefaler E15 til deres biler produceret fra 2013 og frem.

Efterhånden som E15 – benzin iblandet 15 % bioethanol – bliver introduceret på markedet vil bilforhandlere begynde at ændre deres brændstofanbefalinger. 

”Dette er et rigtig vigtigt første skridt for E15. For 30 år siden begyndte anerkendelsen af E10 på meget samme måde. Først et firma, og så fulgte de andre efter. Først for nye biler, og så for hele flåden af biler,” udtaler Adm. direktør i Iowa Renewable Fuels Association (IRFA), Monte Shaw, og tilføjer:

”Der er nu pres på andre bilfabrikanter om at følge trop eller forklare hvorfor de tilbyder andenrangs-udstyr.”

GM og Fords bekendtgørelse som først blev offentliggjort af OPIS kommer få måneder efter at det Amerikanske Miljøagentur (EPA) godkendte brug E15 i alle biler produceret fra 2001 og frem. 

Chrysler følger trop

Kun timer efter at IRFA udsendte pressemeddelelsen om E15, bekræftede en talsmand fra Chrysler Corporation at de nu også anbefaler brugen af E15 i deres modeller fra 2013 og nyere. 

”Det lader til at dominobrikkerne falder hurtigt i dag,” udtalte Adm. direktør i IRFA, Monte Shaw.

Når detailforhandlere har registreret sig hos EPA, har de tilladelse til at sælge E15 – det mest testede brændstof i historien – til alle biler fra 2001 og nyere, hvilke forbruger mere end 80 % af alt brændstof solgt i USA.

I sidste måned blev Linn Co-op Oil Company i Marion, Iowa, den første detailforhandler til at tilbyde E15, og flere andre detailforhandlere i Iowa følger nu trop. 

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.