Hveiti

refining life

Biobrændstofindustrien fortjener ikke at blive dæmoniseret

Ved groft at forenkle problemerne og skabe uhyrer risikerer man at ødelægge muligheden for hårdt tiltrængte løsninger, skriver Clare Wenner på guardian.co.uk, tirsdag den 16. oktober 2012.

På baggrund af det hysteri som omgiver biobrændstofindustrien er du tilgivet hvis du tror at en nedlæggelse af denne industri vil løse verdens problemer med sult. Det vil det ikke. For det første er landbruget ikke et nul-sums spil. Ligesom det giver en reel nedbringelse af CO2 udledningen nu og her, og endnu mere i fremtiden, har biobrændstoffer allerede ført til store investeringer i bæredygtige landbrugsmetoder, som kan forbedre landbrugsproduktiviteten.

Her i Storbritannien, giver vores egenproduktion af biobrændstof ligeså meget protein til dyrefoder som det giver flydende brændstof - et proteinprodukt som er essentielt for vores hårdt pressede husdyrproduktion.

Dette proteinprodukt erstatter importeret soja, ofte associeret med store CO2 udledninger.

Mange NGO’er glemmer ligeledes at informere os om at 1/3 af verdens fødevarer går til spilde – et chorkerende højt tal som sætter brugen af land og hvordan man bedst muligt tackler sult i et helt andet lys. Ekstreme vejrfænomener pga. klimaændringer ødelægger afgrøder - og alligevel er transportsektoren en kæmpe bidrager til CO2 udledningen. 

Selvfølgelig, hvis biobrændstofindustrien blev ved med at ekspandere, så ville en konflikt mellem fødevarer og brændstof være uundgåelig. Men hvad der er afgørende at forstå, og hvad der mangler i debatten, er at biobrændstoffer er i en tidlig fase af deres teknologiske læringskurve. Med de rette rammebetingelser vil denne teknologi for længst have rykket sig, før at det ville komme til en konflikt mellem fødevarer og brændstof, og landbruget vil i mellemtiden være blevet mere bæredygtigt og produktivt.

Europa Kommissions nye forslag, som blev lækket sidste måned, har til målsætning dramatisk at omlægge støtten til fordel for avancerede biobrændstoffer. Vi har længe spurgt efter en klar målsætning for 2020 for lige præcis at kunne belønne disse. Men vi er blevet ignoreret, og de forslag som nu er kommet på bordet er så drastiske og hurtige at de udgør en dal for den britiske industri, som den ikke selv kan komme over.

Hvorfor skulle investorer som står til at miste hundreder af millioner gribe til lommerne og investerer endnu flere millioner? Kommissionens forslag om kun at lade afgrøde-baserede biobrændstoffer reducere fossile brændsler med 5 % og helt at fjerene markedet for disse typer brændstof fra 2020 betyder at omkring £ 700 millioner investeret i den britiske biobrændstofindustri kunne være forgæves. 

Tror du at vi kan fortsætte med at bruge olie for altid? Det kan vi ikke. Og vi kan heller ikke sænke CO2 udledningen fra transportsektoren i det tempo der er nødvendig kun ved brug af elbiler.

Faktisk er elbiler ikke miljømæssig perfekte – en nylig rapport i the Journal of Industrial Ecology viser at elbiler kan bidrage mere til klimaændringer end biler som kører på olie, og de kan skabe mere giftigt affald. Betyder det at vi dropper elbiler? Selvfølgelig ikke. Det betyder at vi arbejder hårdt på teknologien og på at gøre vores eludbud grønnere for at forbedre elbilernes præstation. Men, som Udvalget om Klimaændringer vedkender, så vil biobrændstoffer være nødvendige i de næste 20 år til i det mindste at befri transportsektoren for kulstof.

National produceret biobrændstof i Storbritannien giver allerede drivhusgasbesparelser på op til 77 % sammenlignet med fossile brændsler. På trods af vores nationale industris lille størrelse (den udgør kun 20 % af det samlede britiske biobrændstofsmarked, som også inkluderer import), kommer den også med teknologisk innovation, specielt med planer om at udvikle flere biobrændstoffer produceret på affald.

Alligevel, i stedet for at vedkende os de ansvarsfulde bedrifter vi har opnået under vanskelige forhold, dæmoniserer kommentatorer ofte biobrændstoffer. NGO’ernes arbejde med at udstille forfærdelige biobrændstofproduktioner i udlandet er virkelig værdifuldt. Den britiske biobrændstofindustri fordømmer også disse produktioner, som vi ingen kontrol har over. Men der er, og vil altid være, dårlige forretninger i enhver sektor – bankindustrien, medicinalvareindustrien, sundhedsvæsnet, fødevarer – you name it.

Men hvad der er specielt uretfærdigt for biobrændstofindustrien er at den er blevet angrebet med betydeligt mere ondskab end industrier som også bruger land til ikke-fødevareformål, så som kosmetik, bomuld til vores brug-og-smid-væk tøjkultur, eller rengøringsmidler. Ingen af disse industrier bliver stillet til regnskab for deres arealanvendelse. Endnu mere uretfærdigt var det sidste år at finde os selv alene om at bede Storbritannien om at lave lovgivning mod importen af ubæredygtigt produceret biobrændstof af ukendt oprindelse, som blev importeret til det britiske marked. Regeringen havde magten til at gøre noget, men var meget længe om at reagere.

I dag kører 50 % af Brasiliens transport på biobrændstoffer produceret på omkring 1 % dets land og med en CO2 reduktion på op til 90 %. Det er et fantastisk resultat. Er Brasilien virkelig det eneste land hvis teknikere kan komme med en succesfuld teknologi til produktion a biobrændstof? Hvis EU forslaget går igennem finder vi måske aldrig ud af det, da ethvert håb om yderligere investering i den britiske industri vil blive ødelagt.

At oversimplificere tingene og skabe uhyrer er måske en god historie i medierne, men det risikerer fuldstændig at spænde ben for løsninger, som vi desperat har brug for. 

Det er let er dæmonisere og ødelægge. Det er betydeligt sværere at anvende nøje gennemtænkte teknologier til at sikre en intelligent vej gennem dette komplekse emne. Og det er måske også svært virkelig at lytte til hvad industrien har formået set i lyset af denne lugt af blod.

Men det er det vi har behov for, og vi har behov for at NGO’erne og politikerne som anerkender dette træder frem og arbejder med den britiske industri, som er blandt de bedste i verden. Industrien og klimaets skæbne afhænger af om vi virkelig kan skabe den meget mere voksne energidiskurs som vi har behov for i Storbritannien, eller om vi vil blive siddende fastklemt i denne tegneserie-agtige analyse og debat. 

Kilde: Biofuels industry does not deserve to be demonised, guardian.co.uk, 16/10 2012.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.