Hveiti

refining life

Connie H. langer ud efter USA

Hvis vi virkelig skal gøre noget ved de globale klimaændringer, er vi nødt til at have en global aftale som forpligter alle parter. Derfor er det kommende klimatopmøde - COP17 - i Sydafrika et vigtigt skridt på vejen mod at nå dette mål.

Det kommende klimatopmøde har kurs mod fiasko, udtaler den danske klimakommissær, Connie Hedegaard, til Politiken den 23. september 2011.

Med kun to måneder til det næste globale klimatopmøde – COP17 i Sydafrika - anklager Connie Hedegaard USA for at ignorere videnskabelige fakta i klimadebatten.

»Jeg er chokeret over, at USA har en debat, der er så langt fra videnskabelige fakta«, siger Connie Hedegaard, der kalder det »svært at se lyspunkter« i den amerikanske klimadebat. 

Selvom præsident Barack Obama omtalte klimaforandringerne i sin tale til FN’s generalforsamling i den forløbne uge, så er han låst af et dybt skeptisk flertal i Kongressen.

»Og når man hører amerikanske præsidentkandidater benægte klimaforandringerne, ser det svært ud«, siger Connie Hedegaard.

Klimamøde vil ende uden forpligtende global aftale

Derfor frygter Connie Hedegaard, at næste måneds klimatopmøde i Durban i Sydafrika vil ende ligesom topmødet i København i 2009 - nemlig uden en forpligtende global aftale om at begrænse CO2 -udslippet. Hun udtaler, at faktum er at USA ikke kommer til at flytte sig klimamæssigt på denne side af klimatopmødet.

I stedet varmer hun op til, at de 27 EU-lande sammen med andre vestlige lande må forlænge deres ensidige tilsagn om at begrænse CO2 -udslippet.

»I Durban vil vi forsøge at få en plan med deadlines for, hvornår vi kan nå frem til en juridisk bindende aftale, der også omfatter både USA og Kina«, siger hun.

 

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.