Hveiti

refining life

Ekspert i biobrændstoffer: europæiske politikere adresserer de forkerte emner

Europæiske politikere burde fokusere på synergierne mellem fødevarer og brændstof i stedet for at spilde tiden på teoretiske modeller om arealanvendelse, som intet ændrer i den virkelige verden, udtaler ekspert i biobrændstoffer.

I et interview med titlen "EU biofuel policy is addressing the wrong issue" forklarer ekspert i biobrændstoffer, André Faaij, fra Universitet i Utrecht, Holland, hvordan de europæiske politikere adresserer de helt forkerte emner, når de prøver at minimere brugen af første generations biobrændstoffer.

De burde fokusere på synergierne mellem fødevarer og brændstof i stedet for at spilde tiden på teoretiske modeller om arealanvendelse, som intet ændrer i den virkelige verden. 

André Faaij advarer at hvis EU Kommissions forslag af 17. oktober 2012 om at begrænse brugen af første generations biobrændstoffer til 5 % bliver vedtaget, så vil det gøre det meget svært for markedet at udvikle stærke alternativer til fossile brændsler i transportsektoren. 

Dette skyldes at der er brug for de konventionelle brændstoffer (første generation) som springbræt i udvikling af avancerede brændstoffer (anden generation), da man har brug for denne industri til at videreudvikle infrastruktur, industrielle processer, forsyningskæder og selve markedet for anden generations biobrændstoffer. Derfor kommer ændringsforslaget til at gå ud over udviklingen af anden generations biobrændstoffer.

EU Kommissionen burde i stedet udvikle og implementere stærke bæredygtighedskriterier for at forebygge ikke-bæredygtige produktioner, og lade det være op til industrien at efterleve disse. Den igangværende debat og de ustabile politikker fra EU – sammenholdt med lobbyisme fra en række NGO’er – skaber et meget usikkert investeringsklima, som truer med at skade Europas biobrændstofsektor. 

NGO’ernes rolle i debatten

En række NGO’ers unuanceret kritik af biobrændstofindustrien har skabt en situation, hvor de kan ende med at blokere for en industri som er essentiel for Europas planer om en bæredygtig energiforsyning. 

Ifølge André Faaij indrømmer flere af disse NGO’er, at de synspunkter de fremsætter er meget ensidige, men at de har brug for den mediedække det giver. Han giver derfor NGO’er skylden for ikke at ville ændre position, selvom de ved at deres position er i strid med kendsgerningerne. Resultatet er at det sænker produktionen af biobrændstof, hvilket fører til et større forbrug af kul, olie og gas. 

Heldigvis er der også spillere som forstår at biomasse og biobrændstoffer er det eneste alternativ hvis vi skal opnå en seriøs reduktion af fossile brændsler i transportsektoren, samt at det er det eneste alternativ for en biobaseret produktion i den kemiske industri.

Løsningsforslag

Selv hvis vi ikke producerede biobrændstoffer ville landbrugsarealet ekspandere og skove gå tabt. Den egentlige udfordring ligger ifølge André Faaij i at finde en måde hvorpå man kan integrere fødevarer og brændstof. Negative påvirkninger af landbrugsareal kan overkommes ved at se på synergierne mellem fødevarer og brændstof, så som en større integration mellem kødproduktionen og biobrændstof, og investering i biomasse fra nedbrudte arealer. 

Der eksisterer mange eksempler på hvordan en integration af produktion af fødevarer og brændstof har ført til hastige stigninger i landbrugseffektiviteten, som har nedbragt brugen af areal væsentligt. Biobrændstofindustrien har vist at den kan sætte gang i investeringer i braklagt land og nedbrudte arealer, og dermed stimulere et bæredygtigt brug med større udbytte på disse arealer. 

Brasilien som eksempel 

Dette er hvad man har gjort i Brasilien, hvor produktionen af biobrændstof er tæt forbundet med konventionelt landbrug og kødproduktion. Over de sidste årtier har disse sektorer i Brasilien hjulpet med at styrke hinanden. For Brasiliens sukkerrørsproducenter betyder produktionen af biobrændstof en ekstra indkomstkilde, hvilke gør investeringer mere attraktive. Dette har gjort Brasiliens biobrændstofsektor yderst profitabel og gjort den i stand til at investere i avancerede miljøstandarder. I Brasilien eksisterer fødevarer vs. brændstof begrebet ikke. Tværtimod, biobrændstofproducenter er i en position hvor de stimulerer vækst og bæredygtig udvikling ved at investere i effektiviseringer af land og vandforbrug. 

Konklusion

André Faaij konkluderer at med den ene procent land produktionen af biomasse til biobrændstoffer optager globalt, så er påvirkningen fra denne sektor minimal. Især hvis man sammenligner den med de 60 % som produktionen af mælke og kødprodukter optager globalt. Selvfølgelige skal produktion af biobrændstoffer ikke bidrage til et ikke-bæredygtigt landbrug, men de samme kriterier skulle ligeledes gælde for andre sektorer. 

Han afslutter interviewet med at lægge vægt på at man ikke skal undervurdere de potentielle fordele en Europæisk biobrændstofindustri har at tilbyde. Hvis producenterne formår at forbedre landbrugets ydeevne under stærke bæredygtighedskriterier, så vil de få en global indflydelse. På denne måde kan biomasse og biobrændstoffer blive en drivkraft for et forbedret landbrug, ligesom det har været i Brasilien. Vi har brug for incitamenter for god praksis, ikke straffe som fører til stagnation og mere brug af dyrt og forurenende fossilt brændstof. 

 

Kilde: Knotter, Loes: EU biofuel policy is addressing the wrong issue. The European Energy Review, 27.11.12.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.