Hveiti

refining life

Ny rapport: The role of biofuels beyond 2020

En ny rapport fra Britiske Element Energy er kommet frem til, at biobrændstof kan være en mere omkostningseffektiv måde at nedbringe CO2 udledningen på end elbiler – i hvert fald i årene frem til 2030.

Rapporten, The Role of Biofuels Beyond 2020, bestilt af BP, har fundet frem til at biobrændstof vil blive en meget vigtig del af energipolitikken, fordi bilmarkedet stadig i 2030 vil være domineret af forbrændingsmotorer. 

I rapporten undersøges lave, medium og høje biobrændstof-iblandinger, og det konkluderes at en mellem-høj iblanding af biobrændstof vil resultere i en 9 % CO2 reduktion i 2030 sammenlignet med udgangspunktet, mens en høj iblanding vil føre til en reduktion i CO2-udledningen på 27 %. 

Element Energy siger, at biobrændstof-iblanding i gennemsnit vil koste forbrugerne £13 mere sammenlignet med £195, som er den årlige omkostning ved køb af en elbil. Hvis man udbreder dette til hele Storbritannien, betyder det, at biobrændstof vil koste forbrugerne £336 millioner sammenlignet med £1.2 milliarder for elbiler frem til 2030. Altså en ret god besparelse. 

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.