Hveiti

refining life

Varmerekord både på Sydpolen og i Danmark

Normalt er der omkring 32 minusgrader i julen på Sydpolen, hvor der netop nu er sommer, men i år blev der den 25. december målt minus 12,3 grader.

I år målte den amerikanske forskningsstation Amundsen-Scott South Pole Station, der ligger i 2835 meters højde på den sydligste del af Sydpolen, 12,3 minusgrader den 25. december.

Det er den højeste temperatur, der er målt på den antarktiske station, siden man begyndte at måle i januar 1957, skriver The Antarctic Sun den 29. december 2011.

For sammen med 'varmen' faldt der også rigtige sneflager over Sydpolen, som normalt ellers kun får sommernedbør i form af bittesmå snekrystaller, der glimter i luften.

Varmerekord i Danmark

I Danmark har det også været varmere end normalt i julen.

Ikke siden man begyndte at foretage daglige vejrmålinger i 1874, har 2. juledag været så varm, som den var i år, skriver Birgitte Kjær i Politiken den 31. december 2011.

Selvom det er små temperaturstigninger, har det enorme konsekvenser for store dele af verden, og det understreget at vi er nødt til at gøre noget ved de globale klimaændringer. Netop derfor er vi nødt til at tænke ressourceoptimering, og se på hvordan vi får mest mulig ud af de ressourcer vi har til rådighed, for på den måde at skåne miljøet mest muligt.

Ifølge FN’s Klimapanel vil vandstandene stige med 0,9 til 1,5 meter, hvis temperaturerne stiger bare to grader.

Det er nogle ekstreme scenarier, som ikke er særligt rare at tænke på. Men som verdens gang er, synes jeg, vi er nødt til at forberede os på, at det kan blive virkelighed, udtaler Klima-, Energi og Bygningsminister Martin Lidegaard til Ingeniøren den 23. December 2011 og fortsætter:

"Vi må have en idé om, hvor det stiller os om ikke særligt lang tid, det vil sige når vores børn bliver gamle. Længere væk er det ikke."

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.