Bioethanol i dieselbiler giver helt nye perspektiver

FIB (Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller) skriver i sit nyhedsbrev for september måned, at bioethanol af mange bliver betragtet som det bedste bud på et alternativ brændstof til forbrændingsmotorer. Produktionskapaciteten er betydelig større end for biodiesel, det forhandles over stort set hele verden, CO2-reduktionen er markant, og udslippet af skadelige stoffer minimalt.

Men hidtil har bioethanol primært været et miljøvenligt alternativ til benzin, og benzinmotorer er ikke specielt gode til at udnytte brændstoffet. Virkningsgraden er kun på cirka 25 %, og dertil kommer, at brændværdien for ethanol er cirka 30 % lavere end for benzin. Det sidste har dog ikke nogen praktisk betydning, hvis man blander under ti % ethanol i benzinen, men er der tale om flexifuel-biler med 85 % ethanol i tanken, skal man forvente, at rækkevidden bliver reduceret. Ethanol er altså ikke noget specielt effektivt brændstof, og umiddelbart kan det ikke bruges i dieselmotorer, hvor virkningsgraden er cirka 40 % højere end i benzinmotorer. 

Fra ethanol til diethylether 

Det har fået Haldor Topsøe og Teknologisk Institut til at undersøge mulighederne for, om man kan ændre på sammensætningen af bioethanol, så det kan bruges i eksisterende dieselmotorer. Ideen går ud på at udvikle en prisbillig unit, der kan konvertere bioethanol til diethylether, og som samtidig er så kompakt, at den kan installeres i eksisterende dieselbiler. 

Med et sådant system vil man få en langt bedre udnyttelse  af brændstoffet, og man vil bibeholde de miljøfordele, der er ved bioethanol: et lav udslip af kvælstofoxider og stort set intet partikeludslip. Dertil kommer, at den kostbare dehydreringsproces ved produktion af bioethanol kan undværes, da det blot vil være en fordel, hvis ethanolen indeholder rester af vand, fortæller Pär Gabrielsson, der er projektleder hos Haldor Topsøe.

I dag er vi sikre på, at det kan fungere. Vi har demonstreret, at brændstoffet kan bruges i dieselmotorer, at virkningsgraden er den samme som for dieselolie, og at der stort set ikke er noget udslip af partikler, fortæller Jens Christiansen, der er sektionsleder for plastteknologi ved Teknologisk Institut.

Fra 12 til 22 kilometer/liter

Hos hveiti a/s, det tidligere Danish Biofuel a/s, følger man spændt udviklingen med at bruge bioethanol i dieselbiler. Selskabet er langt fremme med planerne om at opføre et bioraffinaderi i Grenå, der skal producere 200 millioner liter bioethanol om året, så man har i høj grad fokus på de fremtidige markeder.

Hvis den her teknologi slår an, vil markedet for bioethanol stige markant, og vi vil kunne reducere energiforbruget i vores produktionsproces med omkring 23 procent, siger Svend Brandstrup, der er direktør i hveiti a/s.

Han forklarer, at det især er den sidste del af destillationsprocessen, der er energikrævende, så hvis man kan nøjes med at rense brændstoffet til omkring 93 procent alkohol i stedet for i dag 99 procent, kan energiforbruget reduceres med næsten en fjerdedel.

Svend Brandstrup kører selv rundt i en Saab 9-3 med en modificeret benzinmotor, der kan køre på 85 % ethanol, men er godt klar over, at dieseludgaven er langt mere effektiv. 

Jeg kører typisk 12-13 kilometer/liter E85, men Saab har kørt forsøg med bioethanol tilsat additiver i den samme type bil, men med en dieselmotor under hjelmen. Her blev gennemsnittet på omkring 22 kilometer/liter bioethanol. Hvis udviklingen fortsætter i den retning, kan det være svært at se en fremtid for motorer med gnisttænding, konkluderer Svend Brandstrup.