Hveiti

refining life

EU fumler mens olien brænder videre – tid til proaktiv biobrændstoflovgivning

Med det foreslåede loft på brugen af biobrændstof, bringer EU sit mål om 10 % vedvarende energi i fare og efterlader konventionel olie som den største vinder, skriver Francis X. Johnson, senior forsker ved Stockholm Environment Institute, 29. april 2013.

Europas forhold til biobrændstof har været markeret af dramatiske skift. Sidste oktober kom EU Kommissionen med et forslag om at begrænse brugen af biobrændstof fra såkaldte fødevareafgrøder til 5 % af energiforbruget i transportsektoren, hvilket var en U-vending i forhold til den eksisterende politik på området.

NGO’er var begyndt at udvise bekymring for biobrændstoffers indvirkning på miljø og fødevaresikkerhed i udviklingslande. De advarede også mod ”indirekte arealanvendelse” – at selvom man ikke direkte fælder skov for at dyrke afgrøder til biobrændstof, så skal de fødevarer der før dyrkedes, hvor der nu dyrkes biobrændstof, dyrkes et andet sted. 

Alvorlige bæredygtighedsproblemer kan bestemt opstå med disse afgrøder, men det snæversynede fokus på biobrændstof ignorerer det globale handelsmarkeds kompleksitet. Efterspørgslen på soja bliver drevet af det skyhøje kødforbrug, mens palmeolie bliver brugt til hovedsageligt fødevare- og farmaceutiske markeder. 

Hvad der også gik tabt i debatten var den væsentlig rolle som den øgede landbrugsproduktivitet eller de potentielle synergier fra bi-produktionen af forskellige andre typer af varer – fødevarer, foder, brændstof og fibre – spiller, og som kan reducere omfanget og virkningen af brugen af land, skriver Francis X. Johnson.

Derfor, med dette loft på brugen af biobrændstof, bringer EU sit mål om 10 % vedvarende energi i fare og efterlader status quo, konventionel olie, som den største vinder.

Ifølge Francis X. Johnson er EU Kommissionen nødt til at hæve sig over dette kontrovers. De er nødt til at stoppe med at være reaktive og lave sunde og bevis-baserede forbedringer til biobrændstof-lovgivningen. 

Francis X. Johnson kommer med en række forslag til hvordan en begavet, proaktivt biobrændstofpolitik kunne se ud.

For det første skulle biobrændstoffer ikke bedømmes ud fra brede kategorier som ”fødevare-afgrøder”, men af relevante mål for bæredygtighed, så som arealanvendelses-intensitet og energi- og CO2 balancer. 

For det andet skulle en begavet biobrændstofpolitik adressere arealanvendelse og fødevaresikkerhed mere bredt, på tværs af landbrugssektoren. At dyrke fødevareafgrøder til biobrændstofproduktion truer ikke i sig selv fødevaresikkerheden – Europa er beviset på dette. Men at producere bæredygtige biobrændstoffer kræver at man får det mest mulige ud af det tilgængelige areal og fokuserer på strategier for fødevarer og brændstof, ikke fødevarer vs. brændstof. For ganske rigtigt giver det ingen mening at fælde regnskov for at plante palmeolie – dette er lige dårlig hvad enten slutproduktet er biobrændstof, småkager eller kosmetik. EU har muligheden for at hjælpe udviklingslande med at gøre deres landbrugssystemer mere bæredygtige ved at engagere sig direkte med dem. 

For det tredje skal en bedre biobrændstofpolitik se ud over biobrændsel til det ultimative mål: en bæredygtig økonomi baseret på vedvarende ressourcer. Hvad dette betyder i praksis er en bio-baseret økonomi med biobrændstof som en af komponenterne. 

Der er findes ikke én teknologi som indeholder alle løsningerne - vi har brug for række løsninger. Men politikerne er nødt til at holde for øje, at mens biobrændstoffer med visse forbehold er bæredygtige, så er de fossile brændsler som de erstatter aldrig bæredygtige. EU har et valg når det kommer til biobrændstof. Det kan bukke under for politisk pres, indføre vilkårlige begrænsninger og smide det gode ud med det dårlige, eller EU kan vælge at være en leder. Hvis Unionen kombinerer proaktivt engagement i udlandet med fornuftige og mere konsekvente signaler hjemme, så kan det globale og det Europæiske marked for biobrændstof bevæge sig sammen ned ad en bæredygtig vej, i stedet for at ende op med separate og konfliktende veje. Hvis ikke vil en kombination af omtale-søgende NGO’er og et beskyttelses-søgende landbrug sikre at olien bliver ved med at brænde mens Kommissionen bliver ved med at fumle. 

Kilde: PublicServiceEurope.com: "EU fiddling while oil burns - time for proactive biofuels policy," 29. April 2013.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.