Hveiti

refining life

Shell ser biobrændstoffer som det bedste alternative brændstof

På F.O. Licht's World Ethanol & Biofuels i Barcelona den 8. november bekræftede Shell sin tro på, at biobrændstoffer over de næste 20 år er det bedste alternativ til oliebaserede transport brændstoffer, skriver ”Oil and Gas Online” den 15. november 2011.

I et åbningsinterview på konferencen, malede Arthur Reijnhart, General Manager for alternativ energi og brændstof udviklingsstrategi hos Shell, et billede af et stadig mere mangfoldigt energiforsyningslandskab på baggrund af en enorm efterspørgsel mellem nu og 2050, drevet af befolkningstilvækst, stigende indkomster og stigende urbanisering af verdens befolkning.

I betragtning af at nye olie og gasreserver sandsynligvis vil findes under iskapper, dybere under havet eller under vanskelige politiske vilkår, mener Reijnhart at fossile brændstoffer vil blive sværere og dyrere at få fat på. Shell’s opfattelse er at 3 % af energi til transport fra alternative kilder vil stige til op til 30 % efter 2030. Denne energi vil komme fra en portefølje af produkter, som gas, brint og elektricitet, men Reijnhart gjorde det klart at:

"Vi ser biobrændstoffer som det vigtigste alternativ til fossilt brændstof i transportsektoren inden for de næste 20 år."

Da han blev spurgt af interviewer, Christoph Berg fra F.O. Licht, om hvordan Shell så på en kombination af traditionel biobrændstofproduktion og næste generation, forklarede Reijnhart, at første generation og anden generation var forskellige søjler i samme langsigtede strategi. Men han var realistisk omkring tidsplanen for fuld industriel skala produktion af 2. generations ethanol.

"Udfordringerne i opskalering af cellulosebaseret ethanol på en rentabel måde og med pålidelige processer er enorme," sagde han og tilføjede, at "dybe lommer, tålmodighed og den rigtige form for offentlig støtte" var de væsentlige forudsætninger for udvikling af denne sektor. Han forventer, at det virkelige gennembrud i denne arena vil komme i begyndelsen af 2020'erne, men erkender samtidig, at dette var en del af den langsigtede fremtid for biobrændstoffer. 

På kort sigt mener Reijnhart at sammensætningen af en bred vifte af produkter vil være afgørende, hvis 2020-mandatet skal opfyldes. Alt i alt efterspurgte han støtte fra EU og nationale regeringer til at sikre, at branchen er i stand til at opfylde VE-direktivet.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.