Hveiti

refining life

USA's historiske kritik af ethanolindustrien

Ethanolindustrien har altid haft kritikere – i USA går de første kritikere helt tilbage til starten af det 20 århundrede, skriver Growth Energy på deres hjemmeside den 15. december 2011.

Den første Model T bygget af Henry Ford var designet til at køre på ethanol. Forfaderen til den amerikanske bilindustri så ethanol som fremtids brændstof, fordi den kunne udvindes af mange forskellige fornybare ressourcer, skriver Growth Energy i artiklen ”The dog that caught the mechanical rabbit.” 

I 1920 var John D. Rockerfeller – grundlægger af Standard Oil – med til at give hans konkurrent på brændstofmarkedet dødsstødet, da han sponsorerede politisk støtte til et forbud som gjorde det ulovligt at destillere alkohol til brændstofsbrug. På denne måde vandt olien kampen om det amerikanske brændstofsmarked. 

Så kom 70erne og det økonomiske chok da OPEC begyndte at mindske olieproduktionen. Som modsvar introducerede præsident Jimmy Carter E10 standarden (benzin blandet med 10 % bioethanol), for at mindske det strategiske hold importeret olie har på økonomien.

Gennem skattefradrag, introduceret af den amerikanske kongres i 2004, er USA’s ethanol industri hurtigt vokset, og der produceres nu nok ethanol til at blande 10 % i al benzin solgt i landet.

Kilde: Growth Energy

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.