Hveiti

refining life

Energy Outlook 2012: E85 og flexi-fuel biler vil lede væksten

Annual Energy Outlook 2012 viser at 37 % af den nationale ethanolproduktion i USA i 2035 vil gå til brugen af E85 (85 % ethanol og 15 % benzin), skriver Susanne Retka Schill på ethanolproducer.com, 2. juli 2012.

Den amerikanske Energy Information Administration (EIA), som har udarbejdet Annual Energy Outlook 2012, går i dybden med de mulige virkninger af nye brændstofstandarder i forbindelse med at USAs vognpark går over til nyere, mere brændstoføkonomiske modeller. Flex-fuel køretøjer (FFV) forventes at udgøre den største andel af alle køretøjer - 17 % af alle nye bilkøb. Fem andre former for alternative brændstofbiler, for det meste forskellige kombinationer af elektrisk med andre teknologier, opnår markedsandele på mellem 3 og 9 %.

I prognosen vokser produktionen af biobrændstof med 800.000 tønder om dagen (ca. 128 millioner litrer om dagen) fra 2010 til 2035, hvoraf ethanol udgør 700.000 tønder. Biobrændstoffer vil reducere olie-baserede motorbenzinkomponenter med omkring 6 % i 2035 sammenlignet med 2010 på et energi-tilsvarende grundlag. Rapporten viser at stigningen i ethanolproduktionen svarer til den samlede stigning i det amerikanske forbrug af olie og andre flydende brændstoffer - 700.000 tønder om dagen, med et samlet amerikansk forbrug på 19,9 millioner tønder om dagen i 2035.

Når man medregner potentielle stridspunkter i det E15 (15 % ethanol og 85 % benzin) bliver indfaset, viser fremskrivningerne at ethanolblandingen i benzin stiger langsomt fra 50 milliarder liter i 2010 (ca. 9 % af benzinmængden) til 57 milliarder liter i 2020 (ca. 11 %) og 60 milliarder liter i 2035 (12,5 %). "I betragtning af de blandingsbegrænsninger som er på området, vil den resterende vækst i ethanol brug være i E85. E85 forventes at vokse fra ca. 2,3 milliarder liter i 2018 til 36 milliarder liter i 2035," skriver forfatterne i rapporten.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.