Hveiti

refining life

Biobrændstoffer skal bidrage til bedre udnyttelse af de globale landbrugsarealer

Det lækkede direktivforslag tager ikke højde for de komplekse globale udfordringer, vi står over for. Biobrændstoffer skal produceres efter gode bæredygtighedskriterier og hverken teknologier eller råvarer, bør danne grundlag for lovgivning på området.

Der er bred enighed om, at et af de mest akutte globale problemer er klimaforandringerne og at det er verdens fattigste, der rammes hårdest. En reduktion af CO2-udledningen er nødvendig, hvis det skal lykkes at bremse konsekvenserne af klimaforandringerne. I det nyligt lækkede direktivforslag fra EU-Kommissionen har man valgt at prioritere tilskyndelsen til produktionen af biobrændstoffer på basis af affald og alger. Dette til trods for, at teknologierne endnu ikke er kommercielle og at den 4-dobbelte tælling vil medføre en begrænset reduktion i CO2-udledningen.

I transportsektoren er (bæredygtige) biobrændstoffer på den korte bane den eneste reelle mulighed for at reducere CO2-udslippet. Med den 4-dobbelte tælling vil en iblanding på 10 % i praksis betyde en iblanding på kun 2,5 % og potentialet for en CO2-reduktion reduceres. Derfor bør der satses på udarbejdelsen af gode bæredygtighedskriterier frem for en politisk favorisering af råvarer eller teknologier. Løsningen er at vurdere biobrændstoffer i et større perspektiv – ikke kun fokusere på brændstoffet men i ligeså høj grad se på en optimal udnyttelse af de globale landbrugsarealer når det gælder både fødevarer, foder og energi. 

En optimeret udnyttelse af ressourcerne

Skal det lykkes at producere fødevarer, foder og energi til ikke bare den nuværende befolkning men også en befolkning på de anslåede 9 mia. i 2050, er vi nødt til at ændre vores tilgang til ressourcer, så udnyttelse og genanvendelse prioriteres. Biobrændstoffer beskyldes i øjeblikket for at true fødevaresikkerheden, sådan som det også skete i 2008. I 2010 udsendte Verdensbanken en rapport, der primært gav spekulationer og stigende energipriser skylden for fødevarekrisen og biobrændstoffer fik blot en mindre del af ansvaret for fødevarekrisen i 2008. 

Krisen i 2008 er et godt eksempel på, at den forsimplede beregning af biobrændstoffers effekter gør dem til lette syndebukke.

Lad mig slå fast at der uden tvivl findes biobrændstoffer, der har så dårlig en klimaprofil, at produktionen hverken fra en miljømæssigt eller fødevaremæssigt vinkel kan forsvares. Men at klassificere alle biobrændstoffer produceret af såkaldte fødevarer som ikke-bæredygtige stemmer ikke overens med virkeligheden,

udtaler Svend Brandstrup, adm. direktør i hveiti.

Faktum er, at billedet af at produktion af biobrændstoffer tager maden ud af munden på de fattigste sidder så godt fast, at det er uimodtageligt for fakta som f.eks. at man ved en bioraffinering af EU’s overskudsproduktioner ikke kun producerer biobrændstoffer men også producerer foderprodukter, der udfaser de meget udskældte sojaproteiner og derved frigiver landbrugsarealer i de hårdt belastede dele af verden. Det indgår overraskende nok ikke i de beregninger af biobrændstoffer, der konkluderer at de ikke bidrager til en reduceret CO2-udledning til trods for at de udfaser fossile brændsler.  

Værdifulde proteiner fra biobrændstofproduktioner

Biobrændstoffer og særligt biodiesel bliver i disse dage massivt kritiseret for deres dårlige klimaprofiler og ikke mindst brugen af arealer, der potentielt kan bruges til fødevarer. Det er sandt, at det langt fra er alle eksisterende biobrændstofproduktioner, der ud fra et klimamæssigt synspunkt er holdbare i længden. Det skyldes både råvaren, der som f.eks. palmeolie dyrkes i regnskovsområder, og det relativt høje energi- og vandforbrug i processen. Men det er ikke fair, at man i beregningsmodellerne ikke medregner foderværdien i de co-produkter, der kommer af samme produktion. 

Hver gang vi modtager 1.000 kilo raps, producerer vi 400 kilo olie og 600 kilo proteiner, der anvendes til dyrefoder. Disse proteiner erstatter faktisk importerede varer fra Sydamerika

udtaler Bjarne Simonsen, direktør for Emmelev A/S.

Det groteske er, at det faktisk er den procentmæssige lille del af biodiesel, der kommer ud af produktion, der giver det dårlige regnskab. Havde det været muligt for selskabet at omdanne hele deres produktion til biodiesel, og droppe co-produkterne, ville deres CO2-profil være væsentligt bedre. Dette stemmer dårligt overens med målet om at visse råvarer skal reserveres til fødevarer og foder. Derudover har proteiner fra Sydameriks en dårlig miljøprofil bl.a. fordi de dyrkes i regnskovsområder. Ser man på baggrunden for både LUC og ILUC burde Emmelev faktisk honoreres for produktionen af proteiner, der udfaser proteiner fra Sydamerika. Dette indgår ikke i de nuværende modeller og derfor konkluderes det, at disse brændstoffer udleder lige så meget CO2 som konventionelle brændstoffer.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.