Hveiti

refining life

Danmark igen kåret som verdens klimaduks

Ligesom sidste år er Danmark på nyt indeks kåret som det land i verden, der gør mest for at forbedre klimaet, skriver ritzau den 18. november.

Endnu engang er Danmark helt i top, når det handler om at passe på klimaet og gøre mest for at mindske udslip af drivhusgasser.

En ny rapport viser således, at Danmark igen får en samlet førsteplads, når det gælder begrænsningen af CO2-udslip og satsningen på vedvarende energi, energieffektivisering og klimapolitik både nationalt og globalt.

Evalueringen af landets politik er enestående, og det er lykkedes at forbedre scoren lidt i næsten alle kategorier i forhold til sidste år, lyder rosen i rapporten Climate Change Performance Index, der mandag blev offentliggjort på klimakonferencen COP19 i Warszawa.

Styrker globalt lederskab

Sidste år var Danmark også helt i front med 72,61 point ud af 100 mulige for sin samlede klimaindsats, men i år blev det til 75,23 point.

Rapporten er udarbejdet af miljøorganisationerne Climate Action Network Europe og German Watch med det formål at vise, hvad verdens lande gør for at mindske udledning af CO2, satse på vedvarende energi med videre.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.