Beslutningen kommer efter en anmodning fra guvernørerne for otte amerikanske stater om at suspendere den føderale biobrændstofpolitik (Renewable Fuel Standard – (RFS). Anmodningen var en reaktion på den tørke som denne sommer har præget store dele af USA, og som ramte majsafgrøderne og førte til højere fødevarepriser.
EPA beslutningen er baseret på økonomiske analyser, som konkluderede at opfordringerne til at ophæve det amerikanske ethanolmandat var ubegrundet og ikke understøttet af beviser. Analyser fra det amerikanske Landbrugsministerium (US Department of Agriculture) og det amerikanske Energiministerium (US Department of Energy) fandt, at RFS politik havde en nominel effekt på kornpriserne, cirka én procent, og ville derfor ikke påvirke husholdningernes energiudgifter.
Meddelelsen af EPA viser, at til trods for at man udnytter omkring 40 % brutto – ca. 26 % netto efter brug af co-produkter til dyrefoder - af de amerikanske majsafgrøder til produktion af biobrændstoffer, påvirker den amerikanske biobrændstof-politik ikke fødevarepriserne.
"Vi glæder os over denne afgørelse fra US EPA. Det er opmuntrende, at den amerikanske regerings myndigheder har baseret deres beslutningstagen vedr. biobrændstof-politik på hårde fakta og dataanalyser. Vi håber, at denne beslutning vil tilskynde de europæiske beslutningstagere, at der ikke er nogen forbindelse mellem fødevarepriser og biobrændstof-mandater, og dermed at indførelsen af radikale politiske foranstaltninger for at bremse biobrændstoffer er uberettiget ", udtalte Rob Vierhout, generalsekretær i ePURE.
Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.
Hveiti | info@hveiti.dk |
Kystvej 26 | CVR/se: 30899059 |
DK-8500 Grenaa |
Copyright © 2011 | Hveiti | Design Rabotnik