Hveiti

refining life

Hedegaard advarer: Ekstraregning på olie nærmer sig den græske gæld

Fra 2010 til 2011 steg regningen for import af olie til EU med 713 milliarder kr., et beløb der nærmer sig den græske gæld, skriver Connie Hedegaard på sin Twitter profil.

Nye analyser fra det schweiziske analysefirma Petromatrix udstiller udfordringen for EU, der netop har taget hul på forhandlingerne om forpligtende krav på energieffektiviseringer i EU, skriver Erik Holm på ing.dk den 11 januar 2012.

Ifølge Petromatrix er den samlede olieregning for EU steget med over 40 % siden 2010, hvilket er med til at understrege behovet for at finde alternativer til olie. Bl.a. Danmarks krav om minimum 5 % vedvarende energi i al benzin, som i 2020 bliver hævet til 10 %, er med til at afhjælpe denne afhængighed. Derfor er der i Danmark brug for produktion af bioethanol, da det på nuværende tidspunkt er det eneste kommercielle alternativ.

Britta Thomsen, der forhandler på vegne af Socialdemokraterne i parlamentet, udtalte for nylig til ing.dk at ”hvis vi kan spare 20 % af importen af fossile brændsler, vil det have enorm økonomisk og forsyningsmæssig betydning.”

Læs Erik Holms artikel på ing.dk.

Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.



Følg Hveiti på facebook.