”Det er tid til at tage et kig på de sociale, sikkerheds- og miljømæssige fordele ved ethanol,” argumenterer Rob Vierhout.
Rob Vierhout er generalsekretær i ePURE, den bæredygtige ethanolindustris brancheorganisation.
At det Internationale Institut for Bæredygtig Udvikling (IISD) nu begynder at tage ansvar for dets grove og misvisende fremstilling af biobrændstof i Europa, burde få alle dem som gentagne gange har citeret deres arbejde til at tage en pause, og tage et mere ærligt kig på ethanols bidrag til Europas økonomiske og klimamæssige succes.
Bioethanol i Europa er et bæredygtigt, rent-brændende brændstof med en drivhusgasbesparelse som er gennemsnitlig 50 % højere end for fossilt brændstof. Bioethanol bliver fremstillet af afgrøder som hovedsageligt er dyrket i Europa. 70.000 mennesker er beskæftiget i EU’s bæredygtige biobrændstofindustri – en industri som bidrager med mere end € 20 mia. årligt.
Hver liter biobrændstof solgt i Europa svarer til en reduceret efterspørgsel på en liter fossilt brændstof.
Rob Vierhout argumenterer i sin artikel, at dette nu er tredje gang at NGO kampagner mod Europæisk biobrændstof er blevet stoppet af fakta. Kun en seriøs gennemgang af hvordan og hvorfor den Europæiske offentlighed og politikere er blevet vildledt ikke en, ikke to, men tre gange, vil forhindre at det sker en fjerde gang.
Det første angreb på biobrændstof i Europa drejede sig om beskyldninger om at millioner af mennesker sultede pga. EU's biobrændstof politik. Ikke en eneste videnskabelig opgave har i løbet af de to sidste år ydet bevis for dette. Kommissionens egen rapport fra tidligere i år om den historiske og fremtidige prisindflydelse fra EU biobrændstof slog fast, at indflydelsen havde været minimal. Ligeledes konkluderede en Verdensbank rapport fra i år, at råolie er ansvarlig for to tredjedele af prisstigningerne og en rapport fra Ecofys, som bliver offentliggjort i næste uge, viser at biobrændstof og fødevaresikkerhed kan gå hånd i hånd.
Det andet angreb på Europæisk biobrændstof drejede sig om jordtyveri, og beskyldningerne fra NGO’er om at EU’s biobrændstofpolitik havde resulteret i, at et Afrikansk landareal på størrelse med Belgien blev brugt til at dyrke biobrændstof til Europa, og at lokalbefolkningen blev forjaget fra dette areal.
Realiteten er at næsten intet land i Afrika bliver brugt til at producere biobrændstof, og den biobrændstofproduktion som eksisterer, bliver ikke eksporteret til Europa.
Adskillige rapporter - senest en rapport fra britiske Overseas Development Institute - har over det sidste år afsløret NGO kampagnen som uansvarlig og ukonstruktiv. Selv EU Kommissionen konkluderede tidligere på året at spørgsmålet om biobrændstoffers arealanvendelse var blevet overdrevet i høj grad. Der findes en let løsning på biobrændstof og jordtyveri dilemmaet, en løsning som støttes af alle stakeholderer, og det er at revidere bæredygtighedskriterierne, så de ekskludere disse biobrændstoffer. At NGO’erne ikke har været interesseret i at fremme dette, burde have alarmeret folk om, hvad deres egentlig agenda har været.
Konklusionen er, at Europa har mistet fodfæstet når det kommer til biobrændstof, og glemmer at biobrændstof drejer sig om olie – ganske enkelt. Bæredygtigt ethanol er den eneste storskala konkurrent til benzin, og i den konkurrence slår ethanol benzin på hver eneste sociale, sikkerheds- og miljømæssige kriterium. Til gengæld er ethanol normalt en smule dyrere end benzin.
Hvis det eneste mål var, at have det billigste brændstof, så ville der ikke være nogen grund til at støtte biobrændstof. Der findes intet troværdigt bevis for, at ethanol er værre for miljøet end benzin. Krige bliver ikke udkæmpet over biobrændstofleverandører. Og mens omkring 90 % af støtten til biobrændstof er blevet udfaset over de sidste 5 år, modtager fossile brændsler hundredvis af milliarder af euro i støtte, hvilket der ikke bliver gjort noget ved. Dette er de fakta som burde være centrum i debatten om biobrændstof i Europa.
Læs den originale artikel på EurActive.com.
Følg udviklingen inden for bioraffinering. Vi informerer jævnligt om vores tiltag for at forbedre miljøet.
Hveiti | info@hveiti.dk |
Kystvej 26 | CVR/se: 30899059 |
DK-8500 Grenaa |
Copyright © 2011 | Hveiti | Design Rabotnik